En elefant i en designbutik

Før var de forretningspartnere og kæmpede med næb og kløer for virksomhedens overlevelse. Nu er et dyr kommet imellem dem, og vel at mærke ikke et dyr, der findes naturligt i den midtjyske natur.

»Jeg har ejet den elefant i over ti år. Jeg har haft det sjovt med den, og nu kan jeg se, at den ikke er blevet vedligeholdt. Stødtænderne er faldet af, og den ene fod er gået i stykker. Jeg har ikke gjort noget ulovligt, jeg har bare hentet min elefant,« siger Timothy Jacob Jensen.

Han er søn af Jacob Jensen, grundlægger af designvirksomheden af samme navn, og det er efter hans exit fra virksomheden, at der nu hives i elefanten fra to sider. Lovligheden af hjemtagningen hersker der flere meninger om. Hans tidligere forretningspartner Lars Kolind, bestyrelsesformand og ejer af ­Jacob Jensen Design, har meldt elefanten stjålet, og nu skal Midt- og Vestjyllands politi afgøre, hvem der er dyrets juridiske ejermand. Indtil da indgår elefanten i sidste akt af et forretningseventyr, som er gået grueligt galt for en hæderkronet familievirksomhed.

For lidt hjerne

Historien tager sin begyndelse, da erhvervsmanden Lars Kolind (tidligere kandidat for Ny Alliance og idémanden bag en flad skat på Fyn) køber sig ind i Jacob Jensen Design i 2011. ­Virksomheden er blandt andet kendt for sine klassiske armbåndsure og Margretheskåle, opkaldt efter dronningen, og sammen med direktøren Timothy Jacob Jensen, der er ansvarlig for den daglige drift, lægger Lars Kolind en strategi, der viser sig at være mere lukrativ på papiret end på markedet. De udvider forretningen til ikke kun at sælge design, men også producere varerne selv, og resultaterne er ikke gode.


recent posts

Barack Obama family first to wear PURE by Timothy

Designers Trust , Chief Designer Timothy Jacob Jensen and his youngest daughter Freja, launched a new watch design collection.
President Obama and his family was the first to receive the watches.